Servicevagt

Vi tilbyder også en lang række servicevagter, hvis det er det, din virksomhed har brug for.

Receptionsvagt

En receptionsvagt er en oplagt mulighed for de virksomheder, der har behov for, at virksomheden aldrig sover. Det kan være, at du har brug for, at der altid er én, der kan tage telefonen, når den ringer. Det kan være, at din virksomhed har brug for, at der er en, der kan tilse, at alt fungerer, som det skal – også efter medarbejderne er gået hjem.

Man kan også forestille sig en situation, hvor virksomheden får leverancer før eller efter normal arbejdstid, og man derfor har behov for, at der er en person, der kan lukke chaufføren ind og tage imod varerne.

Hos Jysk Vagtservice ApS gør vi meget for at sikre, at vores medarbejdere er klædt rigtigt på til at kunne løse en sådan opgave, da vi ved, at en receptionsvagt er firmaets ansigt udadtil, og derfor er nødt til at fremstå troværdig og respektfuld i sin fremtoning. Derfor bliver vores medarbejdere altid specielt instrueret i forhold til den enkelte opgave, inden opgaven påbegyndes.

Hotelvagt

En hotelvagts opgaver er som ofte at sørge for, at receptionen er åben, selvom det meste af hotellet sover. Sørge for at udlevere nøgler og tage telefonen, hvis den måtte ringe. Det sender et signal om, at man er serviceminded og tager kunden og dennes ve og vel meget seriøs, hvis man sikrer, at der altid er et menneske, man kan få fat i, hvis der er gæster, der måtte have brug for hjælp eller behov for at få afklaret et spørgsmål.
 
Men der kan også være større eller mindre opgaver – udover at passe receptionen – der ønskes passet. Det kan være at tilse, at vinduer og døre er lukket, at maskiner, der burde være slukkede, er slukket etc.

Jysk Vagt Service ApS er leveringsdygtig i nogle rigtig pligtopfyldende og servicemindede hotelvagter.

Kontrollør / Dørmænd

Skal du have et større arrangement, kan det være en meget god idé at have en vagt til at passe på, at alt går, som du har planlagt, at der kun bliver lukket de mennesker og/eller det antal ind, der er plads til.

Er det et kæmpe arrangement, hvor mange mennesker skal på plads i løbet af relativt kort tid, er det selvsagt nødvendigt med kontrollører, der sikre at alt forløber sikkerhedsmæssigst forsvarligt. Vi har stor erfaring med præcis den slags sikkerhedsarbejde. Vi har blandt andet stået for sikkerheden i forbindelse med alt fra EM i håndbold i Herning (2010) og Dansk Melodi Grand Prix i Horsens (2007).

Er der tale om sikkerhedsarbejde i forbindelse med koncerter, så er Jysk Vagt Service ApS et rigtig godt valg. Det er en af vores absolutte spidskompetencer. Vi har gennem vores 15-årige virke opbygget en enorm rutine i at arrangere og gennemføre sikkerheden i forbindelse med store koncerter. Vi har stået for sikkerheden til koncerter, hvor vi har stillet med alt fra to til 600 sikkerhedsfolk. Det gælder i forbindelse med koncerter at en lille, intim karakter til koncerter med nogle af de største kunstnere i verden - som for eksempel Metallica, Rolling Stones og Robbie Williams.

Hvis du vælger kontrollører/dørmænd fra Jysk Vagt Service ApS, så garantere vi dig, at du udelukkende skal koncentrere dig om dine gæster eller andre praktiske gøremål og helt kan undlade at bekymre dig om sikkerheden under arrangementet. Vi lover dig, at den vil være i de bedste hænder.

Butiksdetektiv

Hos Jysk Vagt Service ApS oplever vi en stigende efterspørgsel på vores butiksdetektiver. Det skyldes det enkle, og meget triste, faktum, at detailhandlen oplever, at stadig flere af deres varer forsvinder fra forretningen, uden at kunder betaler for dem. Butikstyveri er med andre ord et voksende problem mange steder. Et af midlerne mod tyvene, er at ansætte butiksdetektiver. 

En butiksdetektivs fornemste opgave er at blende ind i butiksmiljøet og give indtryk af, at man bare er en almindelig handlende. Men mens mange kunder har øje på prisen på den vare, der er foran én, så er det butiksdetektivens opgave at holde øje med, at varerne ender i kurven/vognen hos de øvrige kunder, og at der senere bliver betalt for den ved kassen.

Webdesign i Esbjerg